Reportage fra bikertræf i Kathmandu


”Om Namah Shivaya”

Storslåede udsigter langs Nepals landevejeMænd i læderbukser og lange tykke dreadlocks, lyden af klokker fra indisk tempelmusik og monoton messesang, hinduistiske guruer i spraglede gevandter og malede ansigter og den karakteristiske duft af cannabis fra adskillige glohede chillummer blander sig med en krydret duft fra vegetarmaden, som siver ud fra et travlt folkekøkken.

Alt dette akkompagneres af en øredøvende larm fra adskillige pimpede Royal Enfield motorcykler. Var det ikke for det sidste indtryk, ville man tro, at dette var en stemningsrapport fra en sommerdag på Christiania tilbage i 70’erne under en koncert med det gamle syrerockband Alrune Rod.

Men vi er ikke i fortiden og ikke på Christiania, for vi befinder os i nutidens Kathmandu, hovedstaden i Nepal. Eller måske i fremtiden, for på plakaten for bikertræffet står der: ”27 feb. (15/11/2070)”. Så kan ingen gå fejl af datoen, for ifølge den nepalesiske kalender er vi i år 2070.

Motorcykeltræffet arrangeres af motorcykelgruppen Himalyan Enfielders. Datoen for dette træf er, ifølge den vestlige kalender, 27 feb. 2014, men skifter fra år til år, da datoen er afhængig af den nepalesiske månekalender. Motorcykelgruppens leder, Pramod Shrestra, der helst vil kaldes for Goofy, fortæller mig, at den årlige motorcykeltur altid afholdes på den hinduistiske festdag for guden Shiva. Denne tradition blev startet tilbage i 60’ernes i Kathmandu af unge vestlige tilflyttere. De tog til Nepal for at tage den med ro, lade håret gro og ernære sig ved at eksportere farvede tekstiler og buddhastatuer til Vesten. Ud over disse småerhverv stiftede de også

Førermotorcyklen med den røde trefork, Shivas symbolmotorcykelklubben med navnet ”Shiva Slaves”. I dag er der dog ikke mange af de gamle hippier tilbage i Kathmandu, men de unge, nepalesere har taget traditionen for det farverige bikertræf til sig, og de holder fanen, eller man skulle måske hellere sige treforken, der er Shivas symbol, højt. Shiva er hinduernes gud for ødelæggelse, død, ekstase, sex, vildskab og rusmidler, især cannabis.

Efter en fælles morgenmad, bestående af fladbrød og en krydret karrysovs af linser og bønner, startes de ca. 60 Royal Enfields, og vi triller ud fra Himalyan Enfielders lille klubhus i Kathmandus ambassadekvarter. Larmen fra de mange, gamle motorcykler er intens, mens vi i ruller forbi adskillige bevæbnede vagter i blå uniformer, der passer på de udenlandske diplomater, der bor i dette område. Den støvede gade farves blågrå af osen fra de mange motorcykler, og larmen får en lille, hidsig hund, der vist engang var hvid, til at løbe efter optoget og bide sig fast i mit bukseben.

Jeg gasser op, og hunden giver slip.

Turen går gennem Kathmandus tætte trafik. Forrest kører Goofy, hvis motorcykel i dagens anledning har fået påmonteret en sidevogn og en stor sort-rød trefork, der peger lige op i luften, så vi andre motorcykelister kan følge fortroppen gennem det trafikkaos, som er typisk for alle større asiatiske byer. Vi kører ud af Kathmandu, og vejene bliver til små smalle stier, der snor sig gennem neongrønne På vej til frokoststedmarker med nysået ris. Kursen er sat mod et lille Shiva-tempel i røde mursten på en bakketop i Kathmandudalen. Neden for bakken parkerer vi motorcyklerne og går i samlet flok op til det lille tempel. De lokale bønder, der er klædt i deres kulørte, traditionelle tøj, såvel som bikerne i deres sorte læderbukser og jakker med metalkæder og påsyede dødningehoveder, stiller pænt skoene og støvlerne ved indgangen til templet, bringer forskellige offergaver til Shiva og lægger sig på knæ for at bede.

Efter at ritualet til ære for Shiva er udført, kører vi videre, stadig følgende Goofys sort-røde trefork, til et lille spisested ude midt mellem rismarkerne, hvor der er fælles frokost, forskellige motorcykellege og konkurrencer. Festen fortsætter hele eftermiddagen, og jeg tager afsked med mine nepalesiske venner, takker for invitationen og forsætter alene ud ad Himalayas snoede bjergveje for at køre Nepal rundt på en Royal Enfield motorcykel.