Kør selv


Kør selv med MC ASIENS lokale guider

Ønsker I at køre motorcykel i Asien på egen hånd? Så er der mulighed for det. MC ASIENs lokale engelsktalende motorcykelguider står klar til at guide jer rundt på landevejene i Sri Lanka, Nepal, Vietnam eller Bhutan.

Kør over det Tibetanske PlateauI bestemmer selv, hvor mange dage I vil køre, i hvilket tempo og hvilke motorcykeloplevelser og terræn I foretrækker, hvilke oplevelser I ønsker undervejs, så som safari på elefantryg eller besøg i lokale landbyer, samt hvilken hoteltype. På den måde kan man trække på MC Asiens erfaringer og viden om køreforhold i de enkelte lande og dermed sammensætte sin helt egen drømmemotorcykelrejse, der så guides af en lokalkendt og engelsktalende motorcykelguide. MC ASIEN tager sig af alt det praktiske undervejs.

Vil I fx ud på bjergkørsel i Nepals storslåede Himalayabjerge eller på offroad kørsel, gennem bondelandskabet i Vietnam eller ønsker I fx en tur i Sri Lanka, hvor man kører langs hvide sandstrande og gennem grønne teplantager i det centrale højland? MC ASIENS lokale motorcykelguider viser de smukkeste ruter, udsigtspunkterne, seværdigheder, de lokale markeder i landsbyerne, og de sørger for, at I kommer frem i tide til at nyde aftenen på hotel eller i et hyggeligt, lokalt familiedrevet landsby-homestay. Den lokale, engelsktalende motorcykelguide medbringer værktøj og reservedele og sørger for service af motorcyklerne under hele rejsen.

Det er også muligt at have en følgebil med, der transporterer bagage og andre fornødenheder samt har plads til passagerer, der hellere vil sidde som passager i en bil end bag på en motorcykel. Endvidere kan man også tage afsted som bagsædepassager på en motorcykel, der køres af en lokal, engelsktalende guide. På den måde kan man fuldt ud nyde landskabet og folkelivet og det sus, som det er, at køre på motorcykel i forskellige lande i Asien, uden at bekymre sig om selv at skulle navigere på vejene.

Mulighederne er mange. Kontakt MC Asien og få et uforpligtende tilbud på jeres helt egen skræddersyede drømmemotorcykelrejse på landevejene i Vietnam, Nepal, Bhutan eller Sri Lanka.