På motorcykel blandt stammefolk


Vietnam mest kendt for sine flade strækninger og endeløse rismarker, som man oplever det på den strækning, der går fra hovedstaden Hanoi i nord til Saigon i syd.  Men en tur gennem bjerglandskabet i den nordlige del af Vietnam, langs grænsen til Kina, byder på motorcykelkørsel i et varieret bjerglandskab, befolket af stammefolk, der lever og praktiserer deres traditioner, som de har gjort det i århundreder.

”Vrum vruum vruuuuuum!”. Motorcyklen rives fra højre til venstre, mens der hastigt skiftes mellem 2. og 3. gear på de smalle, snoede bjergveje, der snor sig som en cobraslange og mest har karakter af decideret hårnålesving. Vi suser gennem gule majsmarker og grønne hampplantager, videre forbi neongrønne tebuske og uigennemtrængelig, tæt jungle og snart forbi et par store, sorte vandbøfler, der står tøjret i en muddergrøft og dovent drejer hovederne.

På et bjergpas parkerer vi motorcyklerne, og med udsigt over dalen mærker vi nu solens milde stråler, der får disen til at lette og afsløre silhuetterne af en nærmest uendelig række af spidse, forrevne kalkstensbjerge, der kommer til syne i det fjerne. Bjergkæden ligner mest af alt ryggen på en sovende drage, der vogter her i grænselandet mellem det nordlige Vietnam og det sydlige Kina.

 

Sansebombardement på markedspladsen

Konstrasterne mødes i Vietnam. Her kigger to ældre kvinder fra Hmong-stammen forbløffet på de danske motorcyklister og alt deres udstyr

Vi fortsætter vores køretur og suser ned ad bjergsiden mod dalen. Vi drejer fra hovedvejen og ned ad en lille sidevej og ender på en markedsplads. Stammefolk, der bor i højlandet, er samlet, og her er et leben uden sidestykke: der handles med små, sorte grislinger, store søer, der hyler og skriger, så lyden går gennem marv og ben, eksotiske frugter, friske lokalt dyrkede grøntsager og duftende krydderurter, alskens naturmedicin, så som flasker med et indhold af mudret risbrændevin og halvt opløste brune skorpioner og cobraslanger, friterede græshopper med salt og chili, bjerge af lyserøde svinetryner og grisetæer, mystiske amuletter af tørrede klør fra tropiske fugle hænger og blafrer i vinden ved siden af bunker af billig elektronik fra Kina. Blålig røg stiger op fra et bål, hvor der ristes kyllingevinger, hvis duft blander sig med damp fra sorte, simrende suppegryder. Vi er de eneste turister blandt de mange stammefolk. De lever her i bjergene og går til markedet iført deres kulørte, broderede folkedragter, der hver især repræsenterer de forskellige bjergstammers tilhørsforhold. Kvinderne fra Hmong-stammen bærer farverige klude på hovedet, og mændene er iført sorte skjorter med kinesiske broderier og en tilhørende sort bør, mens de ryger groftskåret tobak på udhulede bambusrør og spiller kort henover gamle vakkelvorne træborde.

Tandløse grin skærer gennem luften, og der hostes, hakkes og slubres. Det er netop, når man oplever sådan nogle overraskelser som på markedspladsen her, at man husker, hvorfor det er så skønt at rejse på motorcykel. For havde vi rejst i bil eller i en stor ucharmerende, osende turistbus, ja, så havde vi aldrig fundet ned ad den lille, smalle sidevej, og så var vi ikke kommet frem til markedspladsen, som på godt og ondt er et sandt bombardement af sanserne, og vi havde i princippet været en stor oplevelse fattigere. Efter at havde set os mætte på denne markedsplads, hvor man hverken presses til at købe souvenirs eller tilbydes mængderabat eller hører udtryk som ”Special price for you, my friend”, hopper vi op på motorcyklerne og sætter kursen mod vores overnatningssted, som denne nat er et lokalt gæstgiveri i en lille landsby ude i bjergene.

 

Lokalt home stay og rigeligt med risbrændevin

Tre seje, danske bikertøser poserer sammen med en lokal vietnamesisk familie ved et gæstgiveri i landsbyen Vu Lihn i det nordlige Vietnam.

Støvede, svedige og i højt humør, som man altid er efter en hel dag på motorcykel, ankommer vi til en lille landsby og parkerer motorcyklerne under et pælehus. Hurtigt kommer der nogle iskolde øl på bordet, og snakken går om alt det, der er sket langs landevejen denne dag. En har set en hund, der blev slagtet i vejsiden, en anden en stribet slange, der pilede hen over vejen. Vi kravler op ad en lille trappe til spisesalen, hvor den nylavede mad bæres ind i hvide porcelænsskåle. Rustik vietnamesisk bondemad, bestående af stegte nudler med kylling og ingefær, suppe med skiver af skært og saftigt oksekød og salat af snittet bananblomst, der til forveksling ligner rødkål, men smager helt udefinerbart.

Imens vi hugger maden i os som sultne vietnamesiske tigere, kommer krofatter rundt med en flaske og hælder en klar væske op i de små snapseglas, der står på bordet. ”Bottoms up!”, griner han og sætter glasset for munden og tømmer det i et drag. Vi kigger lidt forsigtigt på hinanden og forsøger at opføre os som høflige gæster og følge trop, men vi må hurtigt erkende, at den kradsbørstige væske, som er værtens hjemmelavede risbrændevin, ikke så let glider ned i et drag, og der hostes og hakkes, hvilket besvares med grin og smil fra værtsfamilien. ”Slowly, slowly”, griner han overbærende, og det lader til, at hans engelske ordforråd begrænser sig til de udtryk og til fraser, der omhandler indtagelse af risbrændevin. Udover at være vært på det lille gæstgiveri er Mr. Boy, der tilhører dao-stammen, shaman i denne lille landsby, og det er ham, der udfører ritualer som fx giftermål i lokalsamfundet.

I Vietnam er det muligt at komme helt tæt på lokalbefolkningen, samtidig med at man har fuld komfort, så som varmt vand at bade i og træk og slip, da man her kan overnatte i disse familiedrevne ”home stays”, gæstgiverier om man vil, hos venlige og gæstfrie familier, der er vant til at have turister på besøg, og de gør deres allerbedste mht. service. Det er en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på lokalbefolkningen og opleve lokale skikke og det vietnamesiske bondeliv, hvor der laves mad over åben ild, mens man hygger sig med sine medrejsende og værtsfamilien. De forskellige værtsfamilier repræsenterer også et bredt udvalg af Vietnams 54 forskellige folkeslag.

 

Kurs mod hovedstaden Hanoi

Vi kører længere mod nordøst på vores motorcykler og gør stop ved en af Vietnams mange nationalparker: Ba Be Nationalpark, der består af en stor sø, omkranset af bjerge med kalkstensgrotter på størrelse med katedraler. Vi deler os op i to hold, og den ene halvdel af gruppen tager ud på en sejltur på søen og ind i en af de store kalkstensgrotter. Herinde er der mørkt og svalt, og drypstenene danner forunderlige formationer, der hænger side og side med sorte flagermus, som sover med hovedet nedad og venter på at tusmørket falder på. Den anden halvdel af motorcyklisterne tager denne dag på offroad-kørsel gennem de stier, der snor sig gennem junglen som lange sorte ormehuller. Her må høns og kyllinger flygte for livet, når de hører hornet fra en Honda. Tilbage i det lille gæstgiveri om eftermiddagen fortælles der, med store armbevægelser og vilde fagter, om dagens offroad-eventyr i den vietnamesiske jungle. Næste dag kører vi samlet den sidste strækning, hvor der er en del nationale mindesmærker, da nordvietnameserne her havde nogle voldsomme slag mod franskmændene tilbage i 1954. Blandet andet er der bygget et guldfarvet tempel til ære for den afdøde kommunistiske leder og landsfader, Ho Chi Minh. At denne mand mindes med et tempel er jo lidt ironisk, eftersom at kommunister generelt betragter religion som opium for folket, kommenterer Vagn Madsen fra København, som finurligt omtaler det som ”et politisk tempel”. Om eftermiddagen nærmer vi os hovedstaden Hanoi. Vel fremme ved garagen parkerer vi motorcyklerne, og der gives krammere og adskillelige high fives henover maskinerne, inden turen atter går hjemad, med maverne mætte af vietnamesisk mad og hoveder fulde af motorcykelanekdoter.

Fakta om rejsen

Alle med dansk pas kan få turistvisum ved ankomst til Vietnam.

Vietnam har ca. 85 millioner indbyggere. Flertallet af befolkningen er buddhister.

Klimaet er subtropisk, så derfor er der lunt der meste af året. Dog er det køligt og svalt i bjergene på grænsen langs Kina.

Vejnettet er veludviklet i Vietnam i forhold til mange andre asiatiske lande.

Maden i Vietnam er lækker og varieret. I de større byer kan man dog få al slags vestlig mad.

MC ASIEN, medlem af rejsegarantifonden, arrangerer motorcykelrejser med lokaltkendt dansk motorcykelguide i Vietnam og tager sig af alt det praktiske i forbindelse med afvikling af rejsen. Der er 1.000 kroner i rabat til MCTNs medlemmer på MC ASIENs motorcykelrejse i Vietnam i feb. 2018. Oplys venligst medlemsnummer ved tilmelding. Se mere på http://mcasien.com/da/vietnam/ eller kontakt arrangør og motorcykelguide Villads Mortensen på tlf 29 43 14 27 eller på email villadskokmortensen@gmail.com