På motorcykel gennem Aladdins magiske hule


En motorcykelrejse gennem Indiens mest farverige delstat, Rajasthan, er som en fortryllende rejse tilbage i tiden til et orientalsk eventyr. Her krydser kamelkaravaner landevejen, bengalske tigere jager i junglen i dagslysets første stråler, og nomade- og stammefolk går langs landevejen, klædt i kulørte gevandter.

En hoven kamel med næsen i sky kommer adstadigt trissende ned ad en lille asfaltvej langs en mark med gule sennepsblomster. Det aristokratiske dyr ser ikke ud til at være generet af at have fået påspændt en trævogn med to hjul og sorte gummidæk, hvorpå der sidder en sorthåret kameldriver iført hvide dothies og med et gråt sjal svøbt om skuldrene. I sin venstre hånd holder kameldriveren et reb, der er forbundet til kamelens næseringe og fungerer som tøjle. Eller bremse, fristes man til at sige i denne sammenhæng. I den højre hånd, mellem pegefinger og ringfinger, dingler en gren fra et piletræ, der med et hurtigt svirp i luften fungerer som gashåndtag for denne kameltaxa.

På ladet bag kameldriveren sidder to turbanklædte mænd, der dovent drejer hovedet ved synet af vores sorte Royal Enfield-motorcykler, der holder parkeret i vejkanten. Bag kameldriveren, der vist bedst kan beskrives som en slags lokal taxachauffør, sidder syv indiske kvinder, klædt i traditionelt tøj i stærke farver. Grønne, orange, røde, gule og blå farver lyser op i landskabet, og i de farvestrålende tekstiler er der broderet bittesmå spejle, der reflekterer eftermiddagssolens varme stråler. Vi famler febrilsk efter vores kameraer og klikker løs, imens dette forunderlige skue forsætter ned ad landevejen.

 

Konge for en dag

Vi er en gruppe danske motorcyklister, der rejser gennem det nordvestlige hjørne af Indien. Rajasthan er navnet på denne Indiens største delstat. Navnet betyder ”Kongernes Land”, og dette skal tages helt bogstaveligt, for regionen er overdrysset med overdådige paladser, der har tilhørt de gamle Maharajaer, og endnu beboede gamle fæstningsbyer fra 1200-tallet, omkranset af tykke forsvarsmure. Flere steder er disse gamle paladser med tiden blevet konverteret til hoteller med moderne faciliteter, så som varmt vand, svimmingpool, aircondition og trådløst internet. Så her kan man bo i overådige omgivelser som en ægte Maharaja, hvilket, på disse kanter, er betegnelsen for en indisk fyrste. Paladserne er indrettet med antikke møbler, dekorerede vægge og badeværelser med marmor fra gulv til loft og her føler man sig som konge for en dag.

 

Hvor kamelkaravaner krydser  landevejen

Langs landevejene i Indien, der er et kolossalt stort land med en stor mangfoldighed, oplever man mange sjove og bizarre fænomener, og i denne nordlige del af Indien er det især kamelerne, der er dominerende i gadebilledet. Som motorcyklist må man hurtigt lære at køre ind og ud mellem ”skrot-kameler”, der trækker gamle bilvrag afsted til ophuggeren og ”kameltaxaer”, som fragter landsbyboerne til og fra markedet med grøntsager, krydderier og andet habengut. Overalt høres kamelernes hidsige brøl eller deres øredøvende ræben, når de ligger og tygger drøv i vejkanten eller i miderrabatterne.

Kamelernes pels trimmes i sirlige mønstre, og tæpper væves af ulden og sælges i de lokale bazarer. Som alle andre steder i verden gælder det om at holde blikket koncentreret på vejen, når man suser afsted på sin motorcykel, hvilket kan være svært når malede elefanter, gazeller med snoede horn, flokke af vilde rhesusaber, galoperende heste, hellige køer, arrige hunde og sorte grise med stride, strittende børster holder til i vejkanten eller blander sig med trafikken. Vi suser afsted og oplever alt dette, og når vi holder pause bliver vi hurtigt enige om, at det føles  som at køre på motorcykel i gennem en cirkusforestilling eller en zoologisk have.

 

På besøg i rottetemplet

På en støvet parkeringplads ved et hinduistisk tempel, der hedder Karni Matta, holder vi ind. Vi affører os vores sko ved indgangen, hvilket er god skik overalt ved Asiens mange hellige steder, men dette sted skiller sig ud fra andre helligdomme på denne side af jorden, for vi er ikke gået mange meter ind på det hellige område, for der lyder et hvin fra en af turens kvindelige deltagere, da en gråsort rotte piler hen over hendes bare fødder. På gulvet foran os ser vi ikke bare en, to eller tre rotter, men en hel hær af rotter, der løber frem og tilbage over de blanke fliser.

Længere inde i templet spidser det til, og nu ligner gulvet et stort tæppe af levende rotter. Vores guide fortæller, at her i ”Rottetemplet”, som Karni Matta også kaldes, tror de lokale på, at deres forfædre genfødes som rotter, og derfor betragter man disse dyr som hellige. Dagligt stilles der store fade med mælk og fløde ud til rotterne, og de fodres med brød og kage – ikke blot med køkkenaffald. Nej, her får rotterne det allerbedste foder, man kan opdrive! Vi ser flere indiske familier, der kommer ind i templet med godteposer og sætter sig på hug, mens de venter på, at rotterne kommer hen og spiser af hånden. Af alle de mange tusinde templer der findes i Indien, må rottetemplet siges at være det mest mærkværdige.

 

Jaisalmer – et levende museum fra 1200-tallet

Efter denne bizarre oplevelse går turen sydover ad brede asfalterede veje, stort set uden nogen bemærkelsesværdig trafik, gennem landsbyer med lerklinede huse, inden vi sent på eftermiddagen er fremme ved byen Jaisalmer, der er som et levende museum fra 1200-tallet. I centrum knejser et forsvarsværk med gule mure af sandsten, og bag disse lever indiske familer side om side med gamle templer, der emmer af mystik, stemningsfulde markedspladser, hvor alverdens nips tilbydes og tebutikker, hvor den søde, indiske sukkerte, masala chai, kan indtages i ro og mag i omgivelser, hvor tiden synes at have stået stille i århundreder.

 

Overnatning og lejrbål under stjernehimlem i Thar-ørkenen

Vi parkerer vores sorte Royal Enfilds ved hotellet og skifter hestekræfterne ud med ægte kamelkræfter, og ved solnedgang rider vi sammen ud over sandbankerne i ørkenen. Her slår vi lejr og spiser varm aftensmad, mens solen synker som en stor orangerød appelsin, og der tændes op i lejrbålet, mens de første stjerner på himlen over ørkensandet begynder at funkle.

Mørket fortætter sig, skyggerne fra bålet dansker i ørkensandet, og et par sigøjnere med kraftig make up og et vildt blik i øjnene træder ud af mørket og spiller musik, synger og danser deres traditionelle danse i skæret fra lejrbålets flammer. I disse omgivelser føler man sig for en aften sig hensat til en fortælling fra 1001 nats eventyr.