Rejsebeskrivelse fra Sri Lanka rundt på motorcykel


Den dråbeformede tropeø, Sri Lanka, i Det indiske Ocean er uden tvivl et perfekt sted at køre på motorcykel. Her snor vejene sig gennem tæt jungle, gennem grønne te-plantager, ind og ud mellem de drivende skyer over bjergpassene i det centrale højland og langs solbeskinnede palmestrande. Tidligere i år var vi på motorcykelrejse gennem Sri Lanka med et hold yderst eventyrlystne motorcyklister. Her er en rejsebeskrivelse fra turen rundt på tropeøen.

Vores motorcykelrejse gennem tropeøen Sri Lanka startede 20 km nord for hovedstaden, hvor vi fik udleveret vores motorcyker. Første strækning gik fra fiskerbyen Negombo på vestkysten til tempelbyen Habarana i det centrale Sri Lanka. Det var en ganske overkommelig første køredag, for man skal lige vænne sig til varmen, trafikken og det faktum, at der er venstresidekørsel i Sri Lanka, da landet er en tidligere britisk koloni. Srilankanerne bruger flittigt hornet, til at markere sig over for andre medtrafikanterne. Landskabet består af grønne rismarker, hvor bønder pløjer markerne med ploven spændt bag en sort vandbøffel, og mellem markerne står grønne banan- og kokospalmer. De lokale kom nysgerrigt og kiggede, når vi stoppede for at drikke en kop te eller få en tår kokosmælk i det grønne landskab.
Vel fremme i den lille flække Habarana bestod aftensmaden af en traditionel omgang rice and curry. Sri Lankanere spiser rice and curry med hånden, hvilket vi også, lidt klodset, forsøgte denne aften, til stor fornøjelse for de lokale på restauranten.

 

Til Sri Lankas østkyst

Turen fortsatte nordøst over med kurs mod byen
sl1_LrTrincomalee, der ligger ud til havet på Sri Lankas østkyst. På denne strækning var der meget lidt trafik, helt ny anlagte veje. Der var meget lidt trafik på denne strækning.
Nord for byen Trincomalee tjekkede vi ind på et hotel ned til stranden ikke langt fra Pigeon Island, en ø der ligger et par kilometer ude i det krystalklare indiske ocean og et sted, der er kendt for at have fantastiske snorkelmuligheder. Med en lokal kan man sejle ud til øen og i det azurblå vand kan man se havskildpadder, koraller, tropefisk i alle regnbuens farver, samt et par mellemstore grå hajer, der lusker rundt langs stenrevet. Det giver et gib og et gys i en, når man støder på en ca. halvanden meter lang haj, der svømmer op fra de mørkeblå dybder. Men hajerne her havde tydeligvis ingen yderligere interesse i snorklende turister.

 

Grønne teplantager og lavthængende skyer i Sri Lankas centrale højland.

sl6_LrKøreturen gik herefter sydpå ad de små lokale veje langs østkysten mod den lille flække Mahiyanganaya, der ligger ved foden af bjergene i det centrale højland i Sri Lanka. Kort efter, at vi drejede vestpå fra Mahiyanganaya, begyndte vejen at slå store, bløde sving efterhånden som vi kom længere og længere ind i Sri Lankas centrale højland. Landskabet skiftede fra lavland til bakker og senere bjerge, mens det blev køligere og temperaturen faldt i takt med at højderne steg, hvilket føltes forfriskende efter mange dage i det varme, tropiske lavland. Efter et par timer på de snoede bjergveje var kokos- og bananpalmerne erstattet af grønne teplantager, der stod snorlige som ligusterhække i det kuperede terræn. I og omkring teplantagerne går tamilske srilankanere rundt med store sække på nakken og plukker de lysegrønne topskud fra tebuskene. Disse tamiler blev fragtet fra Sydindien til Sri Lanka af englænderne i kolonitiden og sat til at rydde junglen og plante te-buske, og den dag i dag arbejder deres efterkommere som teplukkere på plantagerne i det centrale højland. Vejen snor sig her ind og ud mellem teplantagerne og fører frem til den gamle, charmerende kongeby, Kandy. Her levede den sidste af Sri Lankas konger, inden øen blev koloniseret. Byen ligger rundt om en sø hvor buddhistiske templer spejler sig i vandet.
Vejen fra Kandy og videre sydover over bød på et spektakulært bjerglandskab med mange hårnålesving, da vejen snoede sig gennem kilometervis af grønne teplantager. Der var også strækninger med nåleskov, hvor man kører gennem de lavthængende skyer. Adskillelige gamle engelske ”hill-stations” ligger spredt rundt i landskabet, for her i tropeøens højland foretrak den engelske koloniadministrations overklasse til, når klimaet blev utåleligt varmt langs kysterne og i lavlandet under sommeren. Vi overnattede i buen Haputale, der ligger ca. 1100 meter over havets overflade, hvorfra man på en klar dag kan man se helt til det indiske ocean.

 

Fra højland til tropisk jungle

Man kan fortabe sig for evigt i det smukke højland i Srisl10_Lr
Lanka, hvor skyer driver lige hen over hovedet på en, mens man cruiser afsted på motorcyklen på gode asfaltveje, og da vejen hele tiden snor sig, bliver det aldrig kedelig at køre her. Udsigtspunkter er der naturligvis mange af undervejs. Men vi måtte videre sydpå mod en af Sri Lankas nationalparker med navnet Yala, der er berømt for sit dyreliv – især hvad angår mulighederne for at se leoparder og vilde elefanter. Fra højlandet slyngede vejen sig ned gennem bjergene til Sri Lankas lavland og øens sydøstlige kystlinje. Ved byen Wellawaya fladede landskabet ud, og her kører man igen langs bananpalmer og rismarker, inden man på den sidste strækning i lavlandet kommer igennem junglen i Yala National Park. Her stod to en vilde elefanter og græssende i vejkanten og vi kunne komme ganske tæt på de store dyr.

 

Jeepsafari Yala nationalpark og kørsel langs sydkysten

sl4_LrDen følgende morgen tog vi på jeepsafari i Yala Nationalpark. Det var et smukt syn, da solen stod op over junglen, og aber og farverige fugle kunne anes i trætoppene. Det lykkedes os at spotte en leopard, der lå og døsede i et træ samt mange vilde elefanter, krokodiller og adskillige desmerdyr.
Da safarituren var slut, gik køreturen langs kysten mod fiskerbyen Mirissa. Denne strækning var helt fantastisk smuk, da man flere steder kører langs havet og har udsigt over palmestrande, hvor bølgerne slår mod store sorte klipper, og ind i mellem er der små azurblå laguner med hvide sandstrande. Efter mange dages heftig aktivitet nuppede vi en velfortjent hviledag på en af Sri Lankas bedste sandstrande ved den lille by Mirissa.
Den sidste strækning gik gennem højlandet og tilbage til Negombo, hvor vi afleverede vores motorcykler.
Her er lidt flere billeder fra motorcykelrejsen gennem Sri Lanka.